Om os

Mit navn er Patrick Sønderskov, i 2016 startede jeg møbelsnedkeriet Sonderskov Furniture.

Det startede i tidernes morgen med små projekter som plankeborde, sofaborde og hylder derhjem til. Disse billeder blev lagt op på sociale medier, som inspiration til andre. Men inden længe begyndte der at komme større og større efterspørgsel på dem, og andre møbler, som jeg gav mig i kast med. Derfor besluttede jeg mig for at starte en lille virksomhed, ved siden af mit fuldtidsarbejde. Jeg kunne hurtigt mærke på mig selv at min passion var at arbejde med træ og producere møbler. Derfor besluttede jeg mig for at starte på uddannelsen som møbelsnedker på Århus Tech, for at kunne fordybe mig i faget og få den faglige og tekniske del af det og være møbelsnedker ind under huden. På den måde har jeg kunne udvikle mine færdigheder og producere møbler i højeste kvalitet og give kunderne det bedste. For mig handler det om altid at opnå og levere det perfekte resultat, uanset om det er en lille hylde, et plankebord eller en specialdesignet skænk. 

Siden 2017 har jeg ikke beskæftiget mig med andet end at arbejde med træ og lave møbler. Hovedsageligt på min læreplads, og i fritiden i mit eget firma. I foråret 2021 kunne jeg gå til svendeprøve og afslutte uddannelsen og kalde mig færdigudlært møbelsnedker. Der er lagt utrolig mange timer i faget fra min side, men jeg fortryder absolut intet, for det har givet mig så meget viden og indsigt i faget, som jeg kan give videre til alle mine kunder i form af de møbler jeg sender ud af døren. Det har været en lang rejse at nå hertil, men for mig, er den kun lige begyndt.

Hjem

Send email

Kontakt